Indblik i buddhismen

De tre juveler, - den otte-ledede vej, - de fem skandaer.

Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1.oktober 1949 efter en indædt borgerkrig mellem kommunistiske oprørstropper og den siddende Koumintang-regering. Den kommunistiske borgerkrigshelt Mao Zedong blev leder af landet og var det til sin død i 1976.
I 1950 etablerer Danmark og Kina diplomatiske forbindelser.
I den kinesiske kultur er buddhismen et særkende, og illustrerer en af de særlige og spændende sider af Kinas kultur.
Buddhisme, en religion uden Gud?
Buddhister har ingen gud på samme måde som kristne, jøder og muslimer. Der er ingen skabergud og ingen almægtig herre, der bestemmer livets og universets gang.
Den historiske Buddha er født cirka 560 før vor tidsregning i det nordøstlige Indien. Ifølge legenderne om hans fødsel og opvækst var hans far fyrste. Ved fødslen sker der undere. Den lille Siddharta (Buddha) beskyttes mod at opdage verdens lidelse. Men Siddharta opdager, at livet er forbundet med fattigdom, sygdom og død og vandrer ud på Indiens landeveje for at finde frem til sandheden om livet og frelsen. - Buddha betyder den oplyste.
Kina har i dag ingen stats religion, og er officielt en ateistisk stat. Der tillades dog en række religioner og blandt de fem største er, buddhisme, kongfuzianisme, daoisme, islam og kristendom. Under ceremonien i de buddhistiske templer messer munken og tilhørerne den buddhistiske trosbekendelse: "Jeg tager min tilflugt til Buddha. Jeg tager min tilflugt til dharma (læren). Jeg tager min tilflugt til Sangha (templet)".

De tre juveler
Trosbekendelsen i de buddhistiske templer kaldes "De tre juveler". Alle knæler flere gange foran alteret med hænderne samlet i bedestilling. Derefter synger man, og munken læser op af de buddhistiske skrifter. Buddhismen er lige så meget en livsholdning som en religion.
Buddha anses hverken som Gud eller profet, men som et almindeligt menneske.

Den otte-ledede vej
Livshjulet er et slags kort over menneskelivet og de forskellige stadier og genfødstrin, man kan være på. I buddhismen er gudestadiet ikke det højeste. Det højeste er som Buddha at blive helt befriet fra at befinde sig i livshjulet. For at nå oplysning skal mennesket bekæmpe sit begær eller sin livstørst og erkende, at alt er lidelse, og at vejen ud af lidelsen er ”Den ædle otteledede vej”, som består af følgende punkter: Ret forståelse - Ret beslutning - Ret tale - Ret handling - Ret levevis - Ret stræben - Ret eftertanke - Ret selvfordybelse.

De fem skandaer
I læren om de fem skandaer prøver buddhismen at vise, at mennesket ikke er andet end en forgængelig samling af flimrende sansefornemmelser og fysiske former.
De fem skandaer er: Tingenes form, - Sansning, - Forestillinger, - Vilje, - Bevidsthed.

Mennesket vil eje, besidde og engagere sig. Den voksne vil være ung, den gamle vil ikke acceptere sin alderdom og den snarlige død. Det er, hvad buddhismen kalder tørsten eller livstørsten, det vil sige, at mennesket klamrer sig til sin tilværelse og aldrig kan få nok. Buddhister opererer ikke med begrebet troende og ikke troende. Alle kan opnå indsigt.
Når man gennem sin livsførelse slukker grådigheden og uvidenhedens flammer, kan man opnå en tilstand af fuldkommen fred og lykke. Denne tilstand kaldes Nirvana.